Det går så fint med vores lille basse:-) Han er så imponerende dygtig, er helt sikkert en intelligent lille herre. Og så fantastisk velsocialiseret fra vi modtog ham (en stor tak til Annie, for det!) 98% renlig fra den første dag. Er rigtig dygtig sammen med andre hunde, til at aflæse hvornår det er tid til at underkaste sig, og ellers bare kaste sig lykkeligt ud i leg. Absolut ingen problemer med at sove alene eller at være alene hjemme (når bare vi husker at fjerne alt det han ikke skal gnave i:-). Han piver en lille bitte smule når han skal køre i bil – mest fordi vi har taget den fornuftige beslutning, at han skal lære at sidde i bur i baggagerummet, og han synes det er mere passende, hvis han kunne side og gnave i et menneske ben eller en fod/sko, og i øvrigt fandt diskussioner om at ‘blive på bilgulvet’ underholdene… Piveriet fra baggagerummet går nu forholdsvis hurtigt over – og køresyg bliver han heldigvis ikke.

Han er allerede ret dygtig til enkelte komando’er, meeeen han har også en hel del ting at lære endnu:-) Og han lever op til sin hvalpetest! Han er en selvsikker “lille modig mand”, med en stor portion gå-på-mod og nysgerrighed. I træningssituationer (med mange godbidder inde for rækkevidde) er han ret dygtig til at forstå “Nej” og “Kappi (kom) Her”, men der er (endnu!) ualmindeligt meget i denne verden, der er mere spændende end et indkald, og når hvalpeflippende kommer over ham, så glemmer han alt om hvad “nej-komando’en” betød. Den største udfordring pt. er at han i hvalpeflip-minutterne synes at vejen til opmærksomhed går gennem napperi – helst i fingre eller ankler/bukser og særligt Frejas flagrende skjorter. Og det er rigtig svært for børnene at håndtere… Så indimellem har vi stor glæde af at køkkenet er indrettet som hvalpegård og at et mindre område af haven er grundigt hvalpeindhegnet og sikret! Men langt det meste af døgnet er han en glad, rolig og i øvrigt også vidunderligt meget sovende hund:-)

Han ææælsker at være ude og synes at hønsene og gederne, som er de dyr, der bor i eller op ad haven er vidunderligt interessante! Vi har endnu ikke fået hvalpesikret haven ind mod gederne, så han får ikke lov til at sidde og nærstudere dem selv endnu (det må lykkes om et par weekender). Men han har været med ude og kigge på fårene og hvis Kappi lærer at at hyrde – så er fårene helt sikkert med på den. De skulle bare se ham og så løb de hen og samlede sig i et hjørne af folden… 🙂 Vi har været meget spændt på hvordan han ville reagere på fugle – bl.a. har vi en meget stor Råge-koloni boende lige uden for hoveddøren og temmelig mange fugle der flyver over grunden hver dag og hele tiden. Han holder skarpt øje med alle disse flyvende væsener, men han gør ikke af dem! 🙂 Kun når hanen galer – stemmer han indimellem også i med en lille hundekoncert.