september 2010
Kappi fortsætter med at vokse stødt og roligt som han hele tiden har gjort.
Dagens måling viser 43 cm i højden og 14.1 kg på vægten (med alle de forbehold
for usikre målinger som må tages). Så han begynder jo faktisk at ligne en
rigtig hund
Sommeren er bl.a blevet tilbragt i sommerhus ved Blåvandshuk – et feriemål som
Kappi satte utroligt stor pris på – kilometerlange hvide sandstrande HELT FYLDT
MED MÅGER! Sikke en fest man kan ha’ sådan et sted! Desværre måtte både vi og
Kappi sande, at han ikke helt selv kan finde grænsen for hvor langt, hvor længe
og hvor hurtigt man skal spurte rundt efter måger, hvilket resulterede i et
overanstrengt forben/skulder efter en længere spurt ud over en sandtange
afsluttet med en lidt for lang svømmetur mod land igen (og tænk: mågerne fløj
bare deres vej???).

Resten af sommerhusturen måtte for Kappis vedkommende holdes i snor hjemme
på grunden. Og ingen leg med andre hunde i en hel uge… Men nu går benet fint
igen. Dyrlægen har sagt at vi godt kan påregne at den slags overanstrengelse
ikke er set for sidste gang – Kappi tror vist nok selv, at han er en border
collie… og aktivitetsniveauet er på mange måder højt.

Der er ingen vej uden om motion og aktivering længere – i hvert fald ikke
hvis vi vil ha’ en hund som lægger sig roligt ned, når vi er inden døre.

Han er nu fuldt ud introduceret for husstandens øvrige dyr. Han er med på
fodringsrunden hver morgen og hver aften – og han elsker det! Det ser også
efterhånden ud til at især både heste og geder er ret cool ved hans
tilstedeværelse. Hønsene er (fuldt forståeligt) stadig ikke så begejstrede for
ham, til gengæld er han ret vild med dem… men han er begyndt at spytte
kyllingerne ud af munden igen på kommandoen “Nej!” 🙂

Snart må det være tid til at tænke på hyrdetræningen – helst inden de dyr
han gerne skulle hjælpe med at hyrde, vænner sig for meget til ham

Hvad er der ellers at fortælle? Efter lang træningspause hen over sommeren
er almindelig unghundetræning påbegyndt i tirsdags og han får masser af ros
(træneren lover en masse champion, meeen lad os nu se.

Kappis fortsatte store trænings-øvelse er at få styr på stress-niveauet, når
han er ude nye steder med mange indtryk, og her skal vi blive bedre til at
finde tid og overskud til at udsætte ham for den slag….

Vi ser frem til at møde både mor, far og søskende i næste weekend

Mange hilsner

Kappis