Juni 2010

I dag har han været til første gang hundetræning. En blandet succes. Kappi syntes det var helt fantastisk. Der var jo helt fyldt med andre hvalpe! Man kan rose ham for at være rigtig dygtig til at lege og underkaste sig på de helt rigtige tidspunkter. Han holder sig ikke tilbage for noget som helst. Han blev til ynglings legetøj for en hvid schæferhvalp der var mindst dobbelt så stor som Kappi… Det så ind imellem lidt voldsomt ud, men Kappi syntes det var skønt.

En af træningsøvelserne var at komme gennem et agility-tunnel. Flere af de andre hvalpe havde været der før, havde mødt røret før, men skulle lige bruge lidt overtalelse før de turde ‘kravle’ igennem. Enkelte kom slet ikke igennem. Men Kappi drønede selvfølgelig bare logrende igennem først den ene vej og bagefter den anden vej. Man skal jo leve op til sit navn. Til gengæld skal man jo også leve op til sin hvalpetest. Konklusionen: “Tendens til at stresse op” holder i sandhed stik…

Den første træningsøvelse gik ud på at kombinere ‘godbid’ med ‘lyd’, men Kappi kunne ikke på nogen måde samle sig om nogen former for godbidder, han var aldeles uinteresseret i nogen former for træning, endsige kontakt med mig – han ville bare lege. Han kom til at ligne en hund der hverken kender komando “sit”, “dæk” eller “bliv”…:-( Håber virkelig at det går lidt bedre når Jens skal af sted med ham på tirsdag.

Men ih hvor var han træt bagefter – han var faktisk så træt at han for første gang så ud til at blive GLAD for at blive ‘buret inde’ i bilen på vej hjem. Ikke en lyd kom der fra ham.